Søndagshæng på hotel :)

Følelsen efter en rejse!

Onsdag eftermiddag, 3. arbejdsdag efter massevis af fridage og laaangt om længe har jeg endelig tid til at synke alle indtryk; både fra New York og Bruxelles.

Det føles altid en lille smule tomt efter en rejse! Op til en rejse er man spændt, har massevis af forventninger og forvoksede sommerfugle flyvende i maven. Når man er ude at rejse oplever man en helt masse nyt, spiser god mad, ånder ny luft ind og er åben for ALT hvad der måtte dukke op på vejen..

Når man så kommer hjem igen, så er det hele bare slut! Minder for livet, som ligeså godt kunne have været en drøm – og det er dér tomheden opstår.
Det er ikke noget alvorligt, ikke noget jeg dør af, og det går altid over – Men det er mærkeligt! Mærkeligt at det som man har set fremimod så længe, er ovre..

Min ældste, klogeste “ven”, sagde engang til mig, i en sådan situation; “Tænk på det sådan her; nu er du meget nærmere næste rejse”… Og det er jo egentlig sandt, og en fin måde at se det på. –Tack söta gamling, ifall du läser med 😉

Og indtil jeg venter på næste rejse, kan jeg glæde mig over at “Gift ved første blik”, afsnit 3, nu er tilgængelig på nettet – Frank og Pia!!! Er der andre end mig, som rent faktisk synes at det er synd for Frank? Og synes at han burde få en chance? Hvis jeg kunne, så havde jeg givet Frank et kæmpe kram…

Glædelig onsdag!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndagshæng på hotel :)